Sukkulenter

Sukkulenter er nogle af de nemmeste og mest taknemmelige planter at holde. Derudover er sukkulenter både smukke og billige. Her fortæller vi, hvordan du får det bedste frem i dine sukkulenter.
 

Sukkulente planter omfatter fx:

Kaktus, Paradistræ, Aloe vera, Koralranke, Krassula og Sedum.

 
Sukkulenterne kan fra naturens side oplagre vand og er skabt til at kunne klare sig med meget lidt tilført. Derfor kan alle passe og holde liv i en sukkulent. Dog er det klart, at du får et endnu flottere paradistræ og en mere harmonisk aloe vera-plante med den helt rette pleje. For selv den meget modstandsdygtige sukkulent kan begynde at hænge med grenene og tabe sine blade. I så fald får den sandsynligvis for meget vand eller radiatorvarme.
 
Sukkulenter har det nemlig allerbedst, når de er tørstige og trænger til vand. Hold derfor lidt igen med både vand og varme til dine sukkulenter – især i vintersæsonen. Er du i tvivl, om din sukkulent mangler vand, så vent en uge med at vande den. Sollys elsker de til gengæld og kan ikke få nok af det. Er din sukkulent meget grøn, får den som regel ikke nok sollys. Placér derfor din sukkulent i vindueskarmen eller på gulve ved et sydvendt vindue, hvor den har de optimale lysforhold.
 

Pøj pøj - og alt det bedste