kaktus

En kaktus er en robust plante. Det er blevet populært at holde kaktusser, bl.a. fordi de kræver meget lidt pasning. Her kommer et par gode råd til, hvordan du giver din kaktus de optimale leveforhold – både inde og ude. 

 

I naturen vokser de fleste kaktusser i halvørkner, hvor det regner i et ganske begrænset antal dage om året. Ligesom sukkulenter kan kaktusser oplagre vand. De kan således klare sig med at få meget lidt vand tilført – især om vinteren. Kaktusser har det endda bedst med at få lov at tørre helt ud mellem vandinger. Det mindsker risikoen for råd og svamp. Får en kaktus for meget vand, kan den revne eller rådne. Hvis de får for lidt vand, stopper de med at vokse. Er du i tvivl, om du skal vande din kaktus, er det bedst, at du venter et par dage.
 

Den optimale placering

Den optimale placering for en kaktus er ved et sydvendt vindue, hvor den får masser af sollys. Kaktusser har også behov for ilt for at trives, hvorfor du bør huske at lufte ud jævnligt – undgå at planten får træk.
 
Kaktusser elsker at komme udenfor om sommeren – også i det danske klima. Sæt kaktussen udenfor på en solrig plads uden træk. Du kan vælge at lade kaktussen blive i krukken eller at udplante den i et stenbed.