havestil

Der hersker ingen tvivl om, at enhver velplejet have er en fryd for syn og sind. Drømmer du om en smuk have med et bestemt udtryk, kan du lade dig inspirere af en af de mange havestilarter. 

Her er nogle eksempler:

Romantisk: 

Den romantiske have byder bl.a. på bløde former, små stier, mange farver, charmerende hvide stakitter, stokroser, patinerede potter og en bænk. Haven må gerne være lidt utæmmet, frodig og naturlig.

Minimalistisk: 

De rene linjer dominerer i den minimalistiske have, som er præget af enkelhed med så få elementer som muligt. Bedene er i dæmpede farver og velkoordinerede.

Engelsk:

Her arbejdes der med rumdannende beplantning og udsigtslinjer. Man forsøger at lade haven være en del af naturen og trække det åbne land ind med skov, vand og græsareal. Bedene består af blomster i et tilsyneladende ufriseret virvar, der skal ligne naturen selv.

Japansk:

Formålet med en japansk have er, at den skal se ud, som om den har været der i 1000 år – uberørt af mennesker. Den er naturlig, men tæmmet. Haven har et vandløb og er et åndehul for sjælen.

Cottage:

Charmerende, rustik, hjemmelavet og malerisk er haven som ved en idyllisk hytte på landet. Haven vækker alle sanser med duftende blomster, farverige stauder, vinstokke en masse på huset, frugttræer, bærbuske og krydderurter.

Så er der styr på stilen ;)

havestil