Er din plante blevet for stor til sin potte, eller ser den trist ud. Du kan give enhver plante nyt liv ved at ompotte den med frisk jord og næring. Det ideelle tidspunkt at omplante på er i den spæde begyndelse af plantens blomstringstid – som regel tidligt på foråret.

Genpotte plante

 

Inden du begynder at omplante, skal du lade din plante suge al det vand, den kan i et vandbad.
 
Herefter gør du følgende:

  1. Fjern forsigtigt potten, og børst det yderste lag gammel jord af. Hvis rødderne er filtret sammen, kan du løsne dem let – uden at skade dem.
     
  2. Hvis planten skal i en større potte, skal du vælge en ny potte, hvor du kun lige kan få fingrene ned i siderne. Hvis du genbruger den gamle potte, skal den vaskes grundigt.
     
  3. Hvis potten har et drænhul i bunden, hvor overskydende vand kan løbe fra, behøver du ikke nødvendigvis lægge lecakugler eller småsten i bunden.
     
  4. Put jord i potten sammen med planten, og tryk jorden let fast med fingrene.
     
  5. Vand så planten, indtil vandet siver ud i bunden. Hvis jorden er faldet sammen, kan du putte mere jord ned omkring planten på det her tidspunkt.
     
  6. Til sidst skærer du alle døde kviste af planten, som nu er klar til en ny sæson.

Tak for denne gang og pøj pøj ;)